Dyr i fokus
Petframe er skabt ud fra ren kærlighed til dyr og natur.
Hele mit liv har været enormt præget af dyreliv og naturen - jeg er vokset op blandt hunde, marsvin, salamander, leguaner, fisk, skildpadder, chinchillaer, skader, katte og meget andet, som min familie har haft igennem årene, og det har gjort et vist indtryk. Det har helt sikkert medført, at jeg er blevet glad for dyr, og jeg finder alle slags dyr utroligt behagelige at arbejde med, hvilket har mundet ud en i en MASSE fotografier af specielt heste og hunde gennem årene.
Selvom jeg er uddannet reklamefotograf, der har haft fokus på portrætter, produkter og lignende, har jeg altid følt mig mere tilpas med at fotografere og arbejde med dyr.
Kæledyrsfotografering er blevet en af mine absolut yndligsbeskæftigelser, jeg elsker simpelthen at arbejde med dyrene - og finder det enormt afslappende, og det kommer klart til udtryk i mit arbejde, da jeg sætter en ære i at portrættere dyrene på en æstetisk flot måde, der får dem til at fremstå som en fryd for øjet på fotografiet. Kort sagt laver jeg billeder der er værd at kigge på, igen og igen.
Selvom Petframe kun har eksisteret i kort tid, tror jeg på at kæledyrsfotograf er en titel, der vil hænge på mig i mange år frem - det er bestemt ikke en beskæftigelse jeg har tænkt mig at lægge på hylden, og jeg håber at kunne glæde endnu flere kunder med flotte kæledyrsfotografier, uanset hvilket dyr der skal afbildes

